Menu

Så er vi igang

image
18. juni 2021 kl. 23:01
Med fuld fart på spinning-cyklerne og sveden dryppende i sommervarmen, sørger ti lokale kendisser for, at vores jubilæum blev skudt godt igang ved Hadsten Handels “Open By Night”

en time trådte de på livet løs i pedalerne. For hver kilometer de rundede, samlede de penge ind til HSK Fodbold, for alle havde sponsorer, som havde givet tilsagn om at støtte Hele Byens Klub med 10 kroner pr kørt kilometer.

Længst kom Jesper N Bang Jensen fra MBT-sporet, som havde Skjold Burne som sponsor. 35,3 km vidner om, at han er vant til at sidde på en cykel.

Helt så langt kom Charlotte Green fra de Konservative ikke, men til gengæld vandt hun alle tre indlagte spurter.

Som dagens kommentator Lars Bager sagde, så passede det med, at den grønne trøje også er spurttrøjen i Tour De France 

På cyklerne sad:

  • Carsten ‘Storken’ Mortensen, næstformand i HSK Fodbold
  • Gert Jensen, tidligere formand i HSK Fodbold
  • Simon Buus Olsen, Hadsten Håndbold
  • Charlotte Green, medlem af byrådet for Konservativ
  • Anders G Jensen, medlem af byrådet for Venstre
  • Cecilie Broundal og Michael Jensen fra Frivillig Favrskov
  • Karsten Høgh fra Fysio-shop
  • Knud Christensen fra Hadsten Motion, som havde stillet alle cyklerne til rådighed
  • Henrik Lundorf, damesenior-træner i HSK Fodbold
  • Jesper N. Bang Jensen fra Hadsten MTB-spor

I alt nåede de ti deltagere at køre ca. 250 kilometer tilsammen. 

Tak til alle deltagere og sponsorer for deres opbakning - og for deres store indsats for at få jubilæet godt igang.

I morgen fortsætter vi med LAN-party i klubhuset, og søndag håber vi at se mange af jer til reception på NMT/Byens Arena.

Her kan du kan se hele programmet for vores jubilæum - og købe din billet til kampen mellem HSK Fodbold og Oldboyslandsholdet den 25.juni

Luk