Menu

Randers FC pudser sommerformen af i Hadsten

image
24. juni 2021 kl. 07:03
Onsdag aften fortsatte jubilæumsfesten på NMT-Byens Arena ved Bavnehøjskolen.
HSK og Randers FC  er samarbejdsklubber, og derfor stillede Randers med et rigtig stærkt hold i anledning af HSK’s 100-års jubilæum. Hadsten-drengene kæmpede bravt og har sikkert fået en kæmpe oplevelse.

Superligahesten fra Randers kom, så og sejrede med flot spil og flotte mål. Kampen endte med 19-4 til superligaklubben.

Men der var også rigtig mange oplevelser rundt om kampen: 
- Der var 32 piger i alderen 6-12 år, som fik æren af at løbe ind med holdene. De var meget stolte.
- På Randers FC’s hold spillede den tidligere HSK’er Mikkel Brund. Mikkel fulgtes i øvrigt med sin lillesøster på banen.
- På HSK’s hold spillede Maja Hagemann (også tidligere HSK’er). Maja, som spiller for Fortuna Hjørring, er netop blevet udtaget til ungdomslandsholdet.

HSK’s mange piger havde inden kampen mulighed for at få taget billeder med de tidligere HSK-piger, Matilde Lundorf (Juventus), Johanne Guldbæk (AGF) og Maja Hagemann (Fortuna Hjørring). 

Sidst men ikke mindst blev HSK’s nye smarte klubdragt introduceret i forbindelse med dagens kamp. 

Onsdag i jubilæumsugen blev afsluttet med Sankthansbål ved HSK’s nye kunstgræsbane..
Luk