Menu

Frivillige i HSK-Fodbold v2

image Formand og kasserer træffer beslutninger
Steffen Mohn
05. april 2024 kl. 20:47

Sidst fremhævede vi den store flok frivillige trænere, som hver uge gør en kæmpe indsats for vores fodboldklub. Men uden en kæmpe indsats fra en masse andre frivillige kan fodboldklubben ikke eksistere.

Klubben er bygget op omkring en masse udvalg; Sportslig udvalg, Økonomi, Kommunikation, Sponsor, Events, Kiosk og aktiviteter herunder vores stævner. Vi vil rigtig gerne have flere frivillige til at hjælpe os og passer din profil (har du lyst til at hjælpe med noget) til et eller flere af disse udvalg, så er du meget velkommen til at kontakte vores formand Henrik Hagemann på e-mail: hagemannsport@gmail.com

På toppen af det hele er bestyrelsen af HSK Fodbold. 7 frivillige som hver især ønsker at byens fodboldklub HSK-Fodbold bidrager til, at vores medlemmer har det sjovt, får socialt samvær, spænding, motion og bare har en masse skønne timer sammen med andre på tværs af alder, køn mv.

Bestyrelsen drøfter alt muligt! Der afholdes ca. 1 månedligt bestyrelsesmøde, hvor der drøftes alt muligt forskelligt. Det kan være alt lige fra om den nye kaffemaskine skal være til bønner eller pulver, hvem der sørger for returpant og til hvilken vision vi ønsker for HSK-Fodbold. Et andet punkt er også hvordan vi finder bemanding til de mange spændende projekter og aktiviteter (læs; vi kan godt bruge flere hænder (øh også fødder 😊) i klubben).

Bestyrelsen diskuterer ligeledes indtægter og udgifter. En væsentlig indtægt kommer fra vores utrolig vigtige sponsorer. Interesserer du dig for sponsorpleje eller har du et stærkt netværk, så hører vi rigtig gerne fra dig. Ligeledes vil altid gerne i dialog med nye potentielle sponsorer af HSK-Fodbold – ”#byens hold”.

Hvordan træffer bestyrelsen egentlig beslutninger?? Fotografen overværede tilfældigvis en diskussion om anvendelse af midler mellem kasserer Birgitte Fly Jensen og Formand Henrik Hagemann. Tror billedet siger alt – hvem der vandt vides ikke...

For yderligere information om HSK Fodbold se nærmere på vores hjemmeside: https://www.hskfodbold.dk

Tak for indsatsen til alle vores frivillige!

Luk