Guide til nye trænere og holdledere i HSK Fodbold
Formålet med denne guide er at videreformidle lidt overordnede praktiske informationer og tips til nye trænere og holdledere i Hadsten Sportsklub (HSK).
Sæsoner
Klubbens yngste årgang starter typisk udendørstræning op den første tirsdag i marts måned.
Ny fodboldsæson starter normalt første uge efter skolernes sommerferie, hvor holdene fra sidste sæson rykker op til en ny fodboldårgang (u-hold).
Der planlægges normalt ingen træninger i skolernes ferier og på helligdage.
Græs, kunstgræs
Der spilles på græsbaner indtil efterårsferien. Derpå spilles der på kunstgræsbane i vinterhalvåret (november og indtil april, alt efter vejr og deraf baneforhold).
Klubbens årgangsansvarlige står for fordelingen af træningstider og tilhørende træningsbaner.
I forårs- og sommerhalvåret foregår træning som udgangspunkt om tirs- og torsdagen for alle årgange. De yngste årgange træner kun én gang om ugen (om tirsdagen).
Om tirsdagen vil HSKs børneudviklingstrænere ofte være til stede for sparring eller spørgsmål fra trænere.
Oversigt over hold, træningstider og årgangsansvarlige fremgår af klubbens hjemmeside:
https://www.fodbold-hadstensportsklub.dk/hold-oversigt/
Indendørsfodbold
Som et supplement til træningen på kunstgræs (i vinterhalvåret) tildeles der også haltider til indendørstræning.
HSK råder som regel over træningstider på udvalgte dage i Hadsten Hallen og Voldumhalen (torsdag og fredag sidst på eftermiddagen/aften samt lørdag formiddag).
Klubbens ansvarlige for indendørsfodbold udsender en mail med mulige haltider til alle klubbens trænere, hvorpå det koordineres hvem der tildeles hvilke tider. Det prioriteres, at de yngste årgange får tiderne først på eftermiddagen, så vidt muligt.
DBU – Kampklar:
DBU Kampklar bliver brugt til al kommunikation og info om træning, kampe, arrangementer etc. Der er et utal af genveje og muligheder som letter arbejdet med at koordinere og styre informationer, kørsel, afbud, kampe, tøjvask, træninger, tilbagemeldinger fra spillere/forældre osv.
Mangler du viden om Kampklar, så ræk ud til klubbens årgangsansvarlige, og klubben finder en erfaren holdleder eller træner, der kan give en dybere introduktion.
Nogle hold laver udover kommunikationen på DBU Kampklar også en uformel Facebook-gruppe for holdet til diverse info mellem forældre, deling af billeder fra stævner m.v.
Kontaktpersoner:
I DBU kampklar vil det fremgå, hvem der er årgangsansvarlig for holdet. Den årgangsansvarlige kan kontaktes for diverse spørgsmål, behov for sparring mm.
Når man tildeles hvervet træner eller holdleder, så oprettes man i KlubOffice, hvorfra ens rolle overføres til HSKs hjemmeside og i DBU Kampklar. Tjek gerne at hjemmesiden er ajourført med holdets træningstider, og relevante kontaktpersoner for holdet. https://www.fodbold-hadstensportsklub.dk/hold-oversigt/
Den Blå Tråd:
Læs lidt om HSKs værdigrundlag via vores hjemmeside:
https://www.fodbold-hadstensportsklub.dk/traenere/den-blaa-traad/
Trænertøj:
HSK tilbyder trænertøj i form af t-shirt, shorts, regnjakke, træningsbukser, trøje med HSK-logo. Vinterjakke udleveres når man har været træner i halvt år.
Nøgler:
Der udleveres nøgler til trænerteamet, så man kan benytte boldrummet (her opbevares bolde, diverse træningsudstyr mm). Ved behov kan udleveres kode til nøgleskab på muren ved klubhusets indgang. Nøgle til kiosken, omklædningsrum kan man desuden få adgang til via pengeskab i klubhuset. Bemærk der er alarm i klubhuset (kode udleveres til trænere/holdledere).
Mangler holdet bolde eller andet, så kontakt gerne den årgangsansvarlige.
DBU-kampe/stævner:
Holdtilmelding til kampe og stævner skal ske via KlubOffice. Tilmelding sker via klubbens kampfordeler, der foretager tilmeldingen via KlubOffice. Kampfordeleren skriver ud til kontaktpersoner/trænere/holdledere, når det er tid til at tilmelde hold til turneringer.
HSK Kampfordeler: Kenneth Andersen, kennetmsa@gmail.com, tlf. 30331756
Mulighederne vedr. kampe/stævner fremgår på DBUs Jyllands hjemmeside (region 3), hvor man desuden kan se frister/vigtige datoer mm. https://www.dbujylland.dk/regioner/region-3/kampfordelerinfo-vigtige-datoer/
Når man som hold er tilmeldt en turnering, vil alle kampe/stævner blive langt ind på kampklar af DBU, således alle kampe kan ses af trænere og spillere.
Afbud: Kan man ikke stille hold, skal der hurtigst mulig meldes afbud til en kamp. Sent afbud medfører bøde til klubben. Kontakt klubbens kampfordeler, hvis der er afbud, kampfordelen kontakter modstander og aflyser til DBU. Ved afbud senere end x (?) dage før kampen kontaktes træner for modstanderhold straks (dette medfører bøde til klubben). Se på Kampklar under aktiviteten, hvem der kan kontaktes ved modstanderne, giv herefter desuden besked til vores egen kampfordeler, der kan kontakte DBU.
Dommere: Til og med U10 er kamplederen/dommeren én forælder, træner, holdleder.
Arrangørholdet, typisk hjemmebaneholdet skal indrapportere puljens kampresultater i Kampklar.
Pokaler: Vindes der holdpokaler placeres disse i klubhuset (man kan evt. lade spillerne få pokalen med hjem på skift for slutteligt at placere pokalen i klubhuset).
Andre stævner:
HSK afholder hvert år:
· HSK Cup den weekend skolernes sommerferie stater.
Det forventes, at alle forældre med tilmeldte børn hjælper med en opgave ved stævnet.
HSK deltager hvert år i Aalborg City Cup ifm. Kristi Himmelfarts-weekenden (yngste deltagere er U9-årgange).
Spillertøj:
HSK stiller spillersæt bestående af HSK klubtrøjer, shorts og strømper til rådighed for alle hold, således man kan stille i HSK-klubtøj til kampe og stævner.
Der er tradition for, at man arver spillerdragter fra årgangen over. HSK sørger for helt nye spillersæt hvert 2. år.
Ønsker man (for egen regning) at tilkøbe ekstra træningstøj med HSK-logo og evt. med tilvalg af påtrykt navn, kan dette ske via klubbens samarbejdspartner Sport Direct. Udvalg af sortimentet kan ses og prøves i klubhuset.
Webshop:
Login: HSK pw: HSK24
Trænermøde:
Der afholdes 2 møder årligt for alle klubbens trænere for at dele praktiske informationer, nyheder mm.
Træneruddannelse:
HSK stiller trænerkurser til rådighed, f.eks. C1, som det forventes klubbens trænere deltager i.
Forældrekontakt:
Der opfordres til, at alle hold afholder 1-2 forældremøder om året for at sikre informationsdeling og forældrenes opbakning til holdet, og de opgaver der skal løses i fællesskab for holdet.
Forældremøde kan være en fin mulighed for at alle forældre i fællesskab kan beslutte, hvordan holdet skal fungere omkring kørsel, tøjvask, forpligtelse i træningen, kioskvagter, forældreopbakning fra sidelinjen ved kampe mm.
Kiosken:
HSKs kiosken i klubhuset holder åbent tirsdage og torsdage i perioden marts til og med oktober kl.17.00-21.00. Kioskplan vedr. ”vagter” udarbejdes af klubbens kioskansvarlige. Hver årgang har typisk en-to uger med vagt (dvs. vagt to-fire dage) om året.
Sociale medier:
Informationer om klubbens aktiviteter, deles bl.a. via Facebook:
· HSK Fodbold – Trænergruppe (informationer målrettet trænere/holdledere)
· HSK Piger – Træner/holdledergruppe (informationer relateret til pigebolden målrettet trænere/holdere)
· HSK ungdoms fodbold (generel info vedr. klubben)
· HSK – Hadsten Sportsklub Fodbold (generel info vedr. klubben)
Fodboldskole:
HSK afholder DBU-fodboldskole sidste uge af skolernes sommerferie i august, fra mandag – fredag kl.9.00-15.00. Tilmelding sker via DBU. https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/find-din-fodboldskole/