Menu

HSK Fodbold er blevet til ”DBU Børneklub”

image
02. februar 2025 kl. 15:54

HSK Fodbold er stolt blevet til DBU Børneklub. Dette samarbejde markerer et vigtigt skridt i klubbens bestræbelser på at fremme børnefodbold og skabe et sikkert, sjovt og udviklende miljø for unge spillere. Udnævnelsen som DBU Børneklub understreger HSK Fodbolds engagement i at tilbyde kvalitetsfodboldtræning og sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet og fremmer glæden ved sporten. Med denne status ser klubben frem til at inspirere endnu flere børn til at tage del i fodboldens verden og udvikle deres færdigheder på banen.

DBU Børneklub er for de klubber og klubledere, som ønsker at gøre noget særligt ud af børnefodbolden i klubben, og som derfor ønsker at samarbejde med DBU om at løfte børnemiljøet i deres klub

Der er 4 forudsætninger, som skal opfyldes for at en klub kan blive DBU børneudviklingsklub og det er:

  • Prioritering af børnefodbolden økonomisk og organisatorisk
  • Tilslutning til og efterlevelse af DBU’s Børnesyn
  • Tilknytning af en eller to børneudviklingstrænere
  • Lave en børnepolitik

Disse 4 forudsætninger har Klaus Thomsen og Morten Ringsmose arbejdet på i løbet af efteråret 2024. De er nu opfyldt, så HSK er blevet DBU børneklub.

Klaus og Mortens opgaver bliver bl.a. at støtte børnetrænere og kvalificere træningsmiljøet med henblik på dygtigere, gladere og sundere børn. De vil være synlige hver tirsdag til træningerne i HSK og være til rådighed for trænere, forældre mv. Det er en fantastisk indsats, som vi alle sammen er meget taknemmelige for.

Som DBU Børneklub stiller DBU en klubrådgiver gratis til rådighed i 25 timer. DBU tilbyder løbende sparring til såvel klubbens bestyrelse som klubbens børneudviklingstrænere og børnefodboldansvarlige.

Tak for indsatsen til Morten og Klaus!

Luk