Serie 2 led sæsonens første nederlag

27. april 2018 00:24 , af Gert Jensen

Tor 26-04-2018 kl. 19:00. Serie 2, pulje 17. IF Midtdjurs - HSK: 2-0 (1-0).

Se kampfakta og holdopstillinger her

Kampens spiller: Martin Dam, super kamp og fornem fighterindsats af Dam der fik 15 stemmer. Billedet øverst.

En svær kamp ventede i Ryomgård mod formstærke IF MIdtdjurs. Inden kampen lå de med 6 point, vi havde 5.

Inden kampen sagde træner Rasmus Saugmann, at vi skulle bygge videre på de gode takter fra 2. halvleg i sidste kamp mod KPI, og at vi skulle spille med omtanke og turde spille spillet.

Desværre tabte vi kampen til et godt IFM-mandskab, der havde kampens bedste spiller i Frederik Laursen.

Vi kom bagud 1-0 efter kun 10 minutters spil, da IFM scorede på et flot hovedstød, efter vi havde begået frispark uden for feltet. Vi skabte ikke de store chancer i 1. halvleg, og IFM's hurtige folk voldte os problemer.

Efter 10 minutters spil i 2. halvleg kom vi yderligere bagud, da banens bedste spiller Frederik Laursen legede kispus med vores forsvar og scorede sikkert til 2-0. Efter ca. 20 minutter var vi tæt på at reducere til 2-1, Mike spillede en god bold ind foran mål, hvor Martin Møller headede på overliggeren. Vi overtog noget af spillet mod slutningen af kampen, men vi formåede ikke at skabe de helt STORE chancer.

Vi tabte til en bedre modstander i dag, der var mere skarp foran mål. Ros herfra for en god dommerpræstation.

Næste kamp: Hjemme på NMT-BYENS Arena torsdag den 3. maj 19:00 mod puljens nr. 1 Randers Freja. MØD OP og støt holdet.

 

Vedhæftede filer