OB 55 Formanden skiftede fra rødt til gult og det endte med sejr

29. august 2017 11:20 , af Gert Jensen

I aftes spillede vi OB55 mod Vorup FB på Ulvehøj. Sidst vi mødte VFB i Vorup den 29/5-17, tabte vi 3-1, så vi var opsat på revanche. Inden kampen, hvor jeg normalt varmer op, kom min gode ven og mangeårig træner Jan Espensen fra Ådalen og hilste på. Han havde fået tid til at spille OB bold for Vorup. Snakken gik godt, og vi fik drøftet en masse seriebold. Pludselig fløjtede dommer Ken Tornberg op til kamp, så det blev ikke til noget opvarmning fra min og Jan's side. Vi startede godt og satte os hurtigt på kampen, vores farlige "Torhüter" Frank Svendsen fik en stor chance for at bringe os på 0-1, men der gik lidt, inden vi fik hul på bylden, og så gik det stærkt: 0-4 ved pausen mål af Henrik Lundorf NielsenGert Jensen (direkte på frispark fra 25 meter), Ib Søndergaard og Peter Meineche. Efter pausen satte vi tingene på plads. Vorup FB fik dog et trøstemål. Frank Svendsen scorede for 3. kamp i træk, og jeg scorede et flot frisparksmål fra kanten af feltet, efter Henrik Lundorf Nielsen var blevet fældet. Det sluttede med en flot 1-6 sejr. Det pudsige er, at jeg til dagens kamp havde udskiftet min ene røde (Liverpool) støvle med en gul (sønnens aflagte), og det var denne gule støvle og mit højreben der sørgede for to flotte scoringer direkte på frispark. Det skal med, at kampen blev ledet af en meget myndig og højt fløjtende Ken Tornberg der nød underholdningen. Efter kampen var der dømt 3. halvleg, jeg fik fidusen med 6 stemmer, der blev hygget, Frank Svendsen gav øl, og der blev fortalt "røverhistorier". Og øl smager altid bedst efter en sejr.🙂😎

Jan Espensen

Fodboldformand Gert Jensen

Frank Svendsen bombede for 3. kamp i træk. Elegant Bendtner lop over keeperen.

 

Vedhæftede filer