Hvilken uge for Old Boys holdene: Fuldt hus og fem sejre

24. august 2017 10:27 , af Gert Jensen

Super uge for vores fem Old Boys hold. Lutter sejre. Første gang det er sket.

Og hvorfor så lige fem sejre, nogle af vores STORE GF-fans/spillere (lad mig blot nævne Kim Ladegaard, Thomas Fanggård og Henrik Hagemann) siger, at 2-0 sejren over Brøndby i Superligaen har givet ny energi og masser af spilleglæde.

Mandag 21/8: 

OB35: HSK - Lystrup IF: 3-2 (Hattrick af Kasper Nikolajsen)

OB 45: Virup IF - HSK: 0-1 (Målscorer Micky Andersen)

OB 55: HSK - Fjorden IF: 3-2 (Målscorere: Peter Meineche og Frank Svendsen 2).

Onsdag 23/8:

OB40: HSK - Østdjurs 91: 2-1

OB50: HSK - ST: 3-0. Næstformand Henry Sørensen (flot kasse) og Frank Svendsen scorede.

Ugens helt store triumfator:

Frank Svendsen (billedet): To kasser (sejrsmålet i sidste sekund i 3-2 sejren over Fjorden). Onsdag: En kasse i 3-0 sejren over ST (Spørring/Trige).

De gamle drenge kan endnu, og i næste uge spiller vi igen.

Er der nogen derude der har lyst at spille med, så henvend jer til en af vores holdledere. Vi har plads til flere, og vi har det sjovt, både før, under og i 3. halvleg, især når vi har vundet.

Vedhæftede filer