Årets første matchday på NMT-BYENS Arena i Hadsten

7. april 2019 00:43 , af Gert Jensen

Herligt fodboldvejr lørdag på NMT-BYENS Arena i Hadsten, hvor alle tre seniorhold skulle spille sæsonens første hjemmekampe⚽️Serie 5 startede 11:00 mod LIK, og de vandt 4-1, kampens store spiller Jogge Joakim Andreasen med tre scoringer ⚽️⚽️⚽️og en assist til Frederik Petersen⚽️13:00 skulle serie 4 (billedet) også møde LIK, her vandt vi 1-0 efter en tæt kamp, kampens spiller Dan Mahyar Dahl Rahimian med 7 stemmer, målscorer Nicolai Klejs Madsen. Vores nyoprykkede serie 1 hold skulle, efter en turbulent opstart, hvor vi har mistet fire stamspillere kort før sæsonstart, se, om vi kunne få et hattrick, men det stod hurtigt klart, at det var en af de dage, hvor næsten alt gik galt, vores nye keeper Jacob Strange, der stod en brandkamp i sidste uge mod Horsens Freja, hvor vi klarede 0-0, fik ankelbrud efter en IFSK-er havde givet ham et los over anklen efter 5 minutters spil i forbindelse med 0-1 scoring til IFSK. Dette uheld forplantede sig til hele holdet, og vi måtte gå til pausen bagud 0-3. Vi fik et par skader mere i løbet af kampen, men vi klarede dog 1-1 i 2. halvleg mod et godt IFSK-hold. Jesper Mark scorede vores mål på straffe, da en IFSK-er gik i ryggen på Daniel Gregersen. LS Frederik Lundorf Skovsen blev kåret til vores bedste spiller med 10 stemmer👍 Vi må rykke endnu mere sammen i bussen den kommende tid👍